Vending af baby

Har du fået konstateret, at baby ligger med numsen ned eller i tværleje? Eller har du erfaring fra sidste graviditet med en lille stædig baby og et evt. vendingsforsøg på sygehuset? Fortvivl ikke, der er en hel del, du selv kan gøre for aktivt at hjælpe din baby til at vende hovedet ned og stille sig klar til fødslen, eller for at forbygge at baby lægger med numsen ned til sidste i graviditeten.


Bestil en vendings-konsultation, så kommer jeg hjem til dig og viser dig, hvilke øvelser du kan lave for at give plads til baby og for at optimere rammerne for, at baby kan vende sig og indstille sig optimalt til fødslen. Jeg forklarer dig hvornår, og hvor tit du skal gøre øvelserne. Øvelserne kan laves af alle og er tilrettelagt efter, at du er højgravid.

Har du en partner eller fødselshjælper, vil jeg anbefale, at han/hun deltager ved konsultationen, så I efterfølgende kan fortsætte resten af graviditeten med at lave øvelserne.


Som ved en almindelig jordemoderkonsultation, starter vi med en grundig udvendig undersøgelse af din mave, for at vurdere hvordan baby ligger. Jeg måler også blodtryk og snakker lidt med dig om din graviditet indtil nu, alt dette for bedst at kunne tilrettelægge præcist de øvelser, der vil være gavnlige for dig.


Jeg anbefaler, at du starter øvelserne ved graviditetens uge 30, men det er aldrig for sent at starte på øvelserne.


Jeg vender ikke baby med mine hænder. En manuel vending af baby skal altid laves på hospitalet og af en læge. Dette gøres typisk omkring uge 37+

 

CVR: 41054824

©2020 by Liv Adelstorp - Din Jordemoder. Proudly created with Wix.com