C-vitamin

Er C-vitamin vigtigt i graviditeten? – Ja bestemt! C-vitamin er et vigtigt vitamin for vores krop, også i graviditeten.


C-vitamins gode indvirkning på immunforsvaret er kendt af de fleste, men C-vitamin har også en lang række andre positive funktioner i vores krop… C-vitamin er en stærk antioxidant, som blandt andet forebygger oxidative celleskader i hele kroppen. Det optimerer hjernens og nervernes funktion og er med til at sikre den psykiske balance. Det bidrager til vedligeholdelse og fornyelse af bindevævet og forebygger problemer med tandkød og slimhinder.


C-vitamin har generelt stor betydning for vores generelle sundhed og i forhold til fertilitet og graviditet, viser forskning, at C-vitamin har nogle helt specifikke fordele.


Hjernens behov for c-vitamin

C-vitamin spiller en afgørende rolle i hjernen og støtter hjernen på flere forskellige områder. Det har blandt andet betydning for dit humør og dine kognitive funktioner som hukommelse, orienteringsevne, koncentration og logiske tænkning. Det er endvidere vigtigt for hjernens vedligeholdelse pga. dets funktion i produktionen af kollagen samt forebyggelse og reducering af oxidativ celleskade.

Hjernen har en fantastisk evne til at trække C-vitamin ud af blodet, og hjernen har da også brug for et højt C-vitamin-niveau. Hjernen har et meget højt indhold af flerumættede fedtsyrer, som er meget følsomme over for oxidativ celleskade. Oxidativ celleskade forårsages af frie radikaler. Da C-vitamin er et stærkt antioxidant, forhindrer det disse oxidative skader.


Frie radikaler frigives blandt andet i forbindelse med stofskifte-processen. Frie radikaler er ustabile molekyler, der i vores krop hele tiden forsøger at opnå stabilitet ved at koble sig på andre molekyler og derved ødelægges molekylet ved oxidering (oxidativ skade). Oxidering kan forårsage celleforandringer og cellenedbrydning.
Antioxidanter, som C-vitamin, kan bremse dannelsen af frie radikaler i kroppen, og derved forebygge oxidativ celleskade.

Hos fosteret, den nyfødte og unge, helt frem til 20’erne, hvor hjernen er under udvikling og derfor har et særlig højt stofskifte, med flere frie radikaler til følge, er der i særdeleshed brug for C-vitamin.


Interessant dansk forskning, ledet af Professor Jens Lykkesfeldt har vist, at C-vitamin har betydning for normal hjerneudvikling hos fosteret. Forskningen, som er udført på marsvin, afslører, at moderat C-vitaminmangel kan resultere i 30 pct. færre nerveceller hos de nyfødte marsvin samt markant dårligere hukommelse. Marsvin og mennesker har det til fælles, at ingen af parterne kan danne C-vitamin selv.


Kollagen til hjernens blodkar

Som nævnt har C-vitamin flere opgaver i hjernen. Vitaminet er blandt andet nødvendigt for, at kroppen kan producere kollagen, som er hovedbestanddelen i bindevæv – bindevæv findes blandt andet i hjernens blodkar – kollagen og C-vitamin indgår således i vedligeholdelse af blodkarrene i hjernen og dannelsen af nye blodkar.


Kollagen er en af kroppens vigtigste byggesten og udgør en tredjedel af alle kroppens proteiner. Kollagen-niveauet i kroppen danner grundfundamentet for blandt andet dine muskler, knogler, blodkar og sener.
C-vitamin er det eneste vitamin, der kan hjælpe med at styrke dannelsen af kollagen i kroppen.


Kollagen i resten af kroppen

Kollagen findes i hele kroppen, i alle led og ligamenter i kroppen, i knoglerne, i musklerne, i huden, i alle blodkarrene og i fosterhinderne.


I graviditeten er vores bindevæv i led og ligamenter påvirket af hormonet relaxin – blandt andet derfor kan man opleve bækkengener og bækkensmerter i graviditeten (mere om det i et andet indlæg – stay tuned), - som får leddene til at blødgøres, så bækkenet er klar til fødsel. For at et ligament kan blødgøres og strækkes, som for eksempel de ligamenter, som holder livmoderen på plads i bækkenet og som bliver strukket i takt med livmoderens vækst, er det vigtigt, at indholdet af kollagen er højt.


I graviditeten er der også øget risiko for blødning fra slimhinderne rundt omkring i kroppen, så som blødende tandkød og let blødning fra slimhinderne i vagina. Dette er helt normalt og ganske ufarligt, da blødningerne er ganske ganske små, men igen kan C-vitamin have en forbyggende effekt. Når man er gravid øges blodvolumen og blodgennemstrømning i slimhinderne. Dette kan bevirke, at slimhindernes blodkar nemmere brister, og at det bløder fra tandkødet og andre af kroppens slimhinder. Øget kollagen-niveau holder blodkarrene smidige, og det mindsker risikoen for de små blødninger.

Stærkere fosterhinder

Forskning har vist, at C-vitamin også spiller en vigtig rolle i dannelsen af fosterhinderne. Som nævnt er C-vitamin en vigtig komponent i dannelsen af kollagen, og fosterhinderne indeholder store dele kollagen.


Hvis den gravide har et lavt C-vitaminniveau, kan det forårsage at bindevævet i fosterhinderne ikke er så stærkt, som det burde være. Dermed stiger risikoen for, at fosterhinderne brister, og at den gravide får vandafgang. Sker dette for tidligt i graviditeten, altså før termin (uge 37+0 – 41+6) resultere det i en præterm fødsel - en for tidlig fødsel.


Ved et forskningsforsøg på det nationale institut for perinatologi i Mexico City deltog 110 raske gravide kvinder med en gennemsnitsalder på 27 år. Kvinderne fik gennemsnitligt 65 mg C-vitamin i kosten, hvilket er nogenlunde svarende til det, danske gravide indtager. Halvdelen af kvinderne fik i forsøget 100mg C-vitamin som kosttilskud. Forskningsforsøget viste, at 24 % af de gravide, der ikke havde fået C-vitamin tilskud, havde for tidlig vandafgang, mod 8 % af de gravide, som fik C-vitamin tilskud. C-vitaminmangel anslås i forskningsprojektet at være årsag til 40 % af alle for tidlige fødsler.


Det skal dog nævnes at det er et meget lille forskningsprojekt med få kvinder – men resultatet er stadig interessant.


C-vitamin kaldes for ascorbinsyre, og er en af de mest kendte og udforsket vitaminer.
En del danskere får for lidt C -vitamin, især om vinteren og om foråret. Kroppen kan oplagre cirka 1500 mg, og dette depot bruger kroppen på cirka 3 måneder. Mennesket er ikke i stand til selv at danne C-vitamin, og vi får det derfor igennem kosten.
C-vitamin går tabt ved opvarmning, dybfrysning og konservering samt ved påvirkning af ilt og lys, hvorfor vores hovedkilde til C-vitamin er frisk frugt og grøntsager.
For at få 200 – 300 mg C-vitamin dagligt gennem kosten, skal man indtage mindst 500 – 600 gram frisk grønt og frugt dagligt, og det er der rigtig mange dansker, der ikke kommer i nærheden af.
A-vitamin, E-vitamin, folinsyre, kalk, jern, zink, kobber og visse aminosyrer optages og udnyttes bedst i kroppen, hvis der er C-vitamin til stede.
Det er meget svært at få for meget C-vitamin, da C-vitamin er vandopløselig og overskud udskilles med urinen.

C-vitamin og graviditets-sukkersyge (GDM)

I graviditeten kan man udvikle graviditetsbetinget sukkersyge, også kaldet GDM.


2 % af alle gravide risikerer at udvikle GDM. Man er i øget risiko, hvis man har et BMI over 27, hvis nogen i den nære familie har diabetes, eller hvis man tidligere har født et barn på 4500 gram eller derover. Men også kvinder uden risikofaktorer kan udvikle GDM. GDM i graviditeten er også et lille forvarsel om, at man har øget risiko for at udvikle type 2 diabetes senere i livet. Men sund kost, motion og vitaminer kan gøre en forskel og nedsætte risikoen for GDM og for diabetes senere i livet. Forskning har vist, at C-vitamin igen spiller en vigtig rolle.


Forskere har blandt andet peget på, at der er en sammenhæng mellem øget forekomst af oxidativ stress (oxidatov celleskade) i kroppen og udviklingen af GDM. Som tidligere nævnt, er C-vitamin en stærk antioxidant, der effektivt bekæmper oxidativ stress, hvorfor det giver mening, og er interessant, at kinesisk forskning peger på, at C-vitamin har en beskyttende effekt i forhold til udviklingen af GDM.


I følge Tojgji Maternal and Child Health Cohort (TMCHC), et kinesisk forskningsprojekt, har gravide med højt dagligt indtag af C-vitamin en lavere risiko for at udvikle GDM. Forskningsprojektet viste, at et indtag på over 200 mg C-vitamin dagligt ser ud til at have en forebyggende virkning.

Lidt over 3.000 gravide medvirkede i det kinesiske forskningsprojekt. De gravide udfyldte spørgeskemaer omkring deres daglige kost og brug af vitaminpiller, så forskerne kunne regne ud, hvor meget C-vitamin de fik. På baggrund af disse de beregninger, kunne forskerne se, at de gravide, der dagligt fik mindst 200 mg C-vitamin gennem kost og/eller kosttilskud, havde en nedsat risiko for at udvikle GDM.


C-vitamin har også positiv effekt, hvis du allerede har fået konstateret GDM. C-vitaminer konkurrerer med sukkerstoffer (kulhydrater) om ”landingspladserne” på cellerne. Hvis du er opmærksom på at spise en C-vitaminrig kost i din GDM-diæt, er der færre af sukkermolekylerne fra kuldhydraterne, der kan optages af cellerne, og derved holdes blodsukkeret endnu mere stabilt.


Booster immunforsvaret – men der skal rigtig meget til at forebygge forkølelse og andre virus

Det er rigtigt at C-vitamin er vigtigt for vores immunforsvar. Det kan være med til at beskytte imod vira, bakterier og andre uønskede mikroorganismer og deres giftstoffer, da det medvirker ved dannelsen af interferon, som beskytter cellerne ved virusangreb.


Der skal dog her rigtig rigtig store doser til, så store doser, at jeg ikke vil anbefale, at man prøver at forebygge forkølelse, virus og anden sygdom kun med C-vitamin. Men C-vitamin kan være med til at øge immunforsvarets effektivitet betydelig.


Hvor findes C-vitamin?

C-vitamin findes i acerolabær, hyben, peberfrugt, appelsiner, citroner, kartofler, tomater, grønne bladgrøntsager – ja, i alle frugter og grøntsager. Jo friskere desto større indhold af C-vitaminer. C-vitamin findes også i diverse bønnetyper, samt i små mængder i friske nødder, i frø, i mælk, i fisk og i kød.


Frisk frugt og friske grøntsager er de bedste C-vitaminkilder. Spis dem meget gerne rå, da opvarmning, stegning og kogning ødelægger C-vitaminerne.


100 gram hyben indeholder 840 mg C-vitamin. 100 gram rød peberfrugt indeholder 199 mg C-vitamin. 100 gram broccoli indeholder 123 mg C-vitamin. 100 gram appelsin indeholder 63 mg C-vitamin, for bare at nævne nogle få.


Hvor meget har man brug for?

Fødevarestyrelsens ADT anbefalinger for C-vitamin angiver at Spædbørn har behov for 40 mg dagligt, Småbørn 50 mg, Skolebørn 60 mg, Voksne 75 mg, Gravide: 85 mg, Ammende: 100 mg, Sportsudøvere og hårdtarbejdende (stress): 200 – 1000 mg - og her er der tale om minimumsdoseringer.


Videnskabelige undersøgelser tyder på, at vores livsstil og forurening af jorden, luften og vores madvarer, øger behovet til minimum 200 mg.


C-vitamin, i almindelige doser og op til 1000 mg dagligt, har ingen eller meget få bivirkninger, og bivirkningerne er sure opstød, mavekneb og diarré. Da C-vitamin er et af de få vandopløselige vitaminer, betyder det at overskud udskilles med urinen.


Jeg vil anbefale, at du spiser sundt og varieret med fokus på en C-vitaminrig kost fyldt med frisk grønt og frugt og så, hvis du gerne vil sikre dig et stabilt dagligt indtag af C-vitamin, at tage tilskud på 200 - 500 mg dagligt. Her anbefaler jeg syreneutral C-vitamin kosttilskud af god kvalitet, så du som gravid undgår halsbrand og sure opstød – dem har man rigeligt af i forvejen


C-vitamin og sædkvalitet

Til sidst vil jeg lige nævne, at C-vitamin har en rigtig positiv effekt på sædkvaliteten - selvom jeres partners sæd allerede har vist sit værd.

Mænd med lavt indhold af C-vitamin i blodet risikerer DNA-skader på sædcellerne, igen pga. oxidative skader på celler og dermed DNA. Mænd som indtager 200 mg C-vitamin dagligt kan opnå en langt bedre sædcellekvalitet. Ifølge resultaterne af en undersøgelse på University of Texas, genvandt mænd med ufrugtbar sæd deres fertilitet ved indtagelse af blot 200 mg C-vitamin dagligt.


Kilder:

Clinical Nutrition, februar 2019

Sund-Forskning.dk

Aktuel Naturvidenskab (nr. 4, 2016) - artiklen ”Vitaminer og Hjernen”

Tojgji Maternal and Child Health Cohort (TMCHC)

www.foedevarestyrelsen.dk

0 visninger

CVR: 41054824

©2020 by Liv Adelstorp - Din Jordemoder. Proudly created with Wix.com