Om mig

Først og fremmest er jeg jordemoder med hjertet, jeg brænder for mit fag og for at støtte gravide og par gennem den fantastiske oplevelse og livsproces det er at vente et barn og blive forældre. Siden jeg blev færdig som jordemoder på Københavns Professtionhøjskole, Metropol i 2013, har jeg arbejdet med fødsler, fødselsforberedelse og jordemoderkonsultationer på sygehuse i Region Sjælland. Jeg elsker mit arbejde på fødegangen, men mærker tydeligt, at det i et presset system kan være svært at tilbyde den gravide og hendes partner, den ro og det nærvær som en graviditet og fødsel fortjener. Derfor har jeg startet Liv Adelstorp – Din Jordemoder, hvor jeg, sideløbende med mit nuværende arbejde på Slagelse fødeafdelingen, tilbyder private konsultationer og behandlinger, med mulighed for at gå i dybden og runde langt flere emner og problematikker, end man typisk kan nå i en jordemoderkonsultation i det offentlige. Hos Liv Adelstorp – Din Jordemoder er TID, RO og NÆRVÆR nøgleordene og jordemoderkonsultationer, akupunkturbehandlinger, fødselsforberedelse, barselsbesøg, efterfødselssamtale og meget mere, udformeres med den gravide og parret i fokus og ud fra deres behov og ønsker.

 

Mit mål er at kunne hjælpe gravide og par til at føle sig trygge, mentalt forberedt og velinformeret gennem graviditet, fødsel og barsel.

Jeg ved at mit erhverv kommer med et stort ansvar og jeg holder mig løbende opdateret på den nyeste viden, så mine råd og vejledninger bygger på et fagligt stærkt fundament.

 

Ud over min jordemoderuddannelse har jeg taget kurser og efteruddannet mig:

- Meditations og mindfulness instruktør, AtWork skolen KBH 2020

- Spinning Babies workshop ved Jennifer Walker 2016

- ALSO kursus 2015

- Akupunktur til gravide, fødende og barslende, ved Elsebeth Lægaard 2012

 

Private bor jeg i et hus i Ringsted med min mand, vores 3 dejlige børn, en masse nullermænd og uanede mængder skvadderkål. Jeg er empatisk, livsglad, farverig og krydder mit liv, både professionelt og privat, med en god potion humor. 

Følg mig på Instagram og Facebook, hvor jeg løbende giver gode råd, fortæller om mine ydelser, fortæller mere om mig selv og min motivation, mål og visioner for Liv Adelstorp - Din Jordemoder 

  • Instagram
  • Facebook Social Ikon
 

CVR: 41054824

©2020 by Liv Adelstorp - Din Jordemoder. Proudly created with Wix.com